I projektet om regenerativ maltbygdyrkning med Carlsberg indgår en undersøgelse af, om efterafgrøder kan erstatte den kulstofmængde, der er i halmen, hvis man vælger at sælge sin halm. Halmudbytterne varierede i forsøgene mellem 3,6 og 4,3 tons pr. hektar, som svarer til en kulstofproduktion på 1,5 til 1,9 ton kulstof pr. hektar.

For at undersøge, om den kulstofmængde kunne erstattes af efterafgrøder, har vi derfor haft afprøvninger hos forsøgets tre værter.

Her blev biomasseproduktionen i stub sammenlignet med efterafgrøderne olieræddike, Kvælstoffabrikken og Carbon Farm.

Tidlig såning er alt-afgørende
I forsøget ved Odder blev efterafgrøderne sået lige omkring 1. august, mens der gik knap tre uger inden de blev sået på Fyn og ved Karlslunde. I slutningen af oktober blev der registreret biomasseproduktion og taget planteprøver til analyse for næringsstofoptag i overjordisk biomasse.

Resultaterne viser, at kulstofproduktionen i efterafgrøderne i forsøget ved Odder matcher kulstofproduktionen fra halmen med 1,5 ton. Ikke mindst hvis man også inddrager kulstoftilførslen fra efterafgrødernes rødder. I forsøget klarer efterafgrødeblandinger med N-fikserende arter sig klart bedst, både målt på biomasseproduktion og næringsstofoptag.

Til gengæld viser resultaterne for de to andre forsøg betydningen af en drilsk høst eller en våd mark og dermed hvad, en sen etablering koster. Her lå kulstofmængden på mellem 0,25 og 0,5 ton.

Klimaeffekten
Det kan være svært at gennemskue nettoeffekten af valget mellem efterafgrøder eller at lade halmen forblive i marken. Hvorfor ikke bare gøre begge dele? Så får man jo en øget C-opbygning i marken og kan etablere efterafgrøden tidligere, når man ikke skal afvente presseren.

Meget halm i marken kan dog også reducere fremspiringen af efterafgrøden, og dels kan afsætning af halm til energiformål bidrage til at reducere forbruget af fossilt brændstof. Samtidig er prisen på halm en faktor, der skal med i overvejelserne.

Hvor indholdet af kulstof i jorden er lavt, kan halmen være et vigtigt parameter til at bevare eller øge dyrkningssikkerheden

Projektet fortsætter
Samarbejdet omkring regenerativ maltbygdyrkning med Carlsberg fortsætter, så der kan indsamles endnu mere viden om, hvordan man med fokus på regenerative praksisser sikrer et godt udbytte til glæde for landmand, bryggeri og forbrugere.