I alt dyrkes 750.000 hektar uden plov i Danmark i dag. Det viser nye tal fra Danmark Statistik.

Arealet er steget fra 665.000 hektar i 2023 og det pløjefri areal udgør i dag næsten 30 procent af det dyrkede areal i Danmark,

Danmarks statistisk registrerede for første gang det pløjefri areal i Danmark i 2016, hvor det ikke var mere end 90.000 hektar, der var pløjefri.

Hos Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK) oplever man også en stigende interesse, og der kommer mange nye medlemmer i foreningen. Samtidig er interessen fra universiteter, politikere og andre interesseorganisationer stor.

– I FRDK oplever vi, at tingene virkelig tager fart, fortæller formand for FRDK, Henrik Terp.

Besparelser
Rigtig mange landmænd bliver interesserede i pløjefri dyrkning, fordi det giver en enorm besparelse på brændstof, sliddele og ikke mindst spares der tid.

Og det går ikke ud over udbytterne.

– Det er en væsentlig faktor for alle moderne landbrug, siger Henrik Terp.

Nogle oplever endda en tendens til stigende udbytter. Blandt andet på grund af et sundt sædskifte og ingen erosionsskader.

Klimarobusthed
Hvis det ikke er effektiviseringen, landmanden går efter i første omgang, er det ofte, at jorden bliver langt mere robust overfor de ekstreme vejrhændelser, der forekommer.

– Hvis der er tørke, blæser jorden ikke væk, og hvis der kommer ekstrem nedbør, så skyller jorden ikke væk. Samtidig får jorden en bedre vandholdende evne, så der er mere vand til rådighed til afgrøderne i de tørre perioder, siger Henrik Terp.

Generelt set bliver jorden mere levende. Den bliver mere bekvem og nem at arbejde og fuld af liv både med svampe, bakterier, regnorm og nytteinsekter på overfladen.

Regenerativt landbrug driver udviklingen
Formanden er overbevist om, at den megen snak og debat om regenerativt landbrug også er med til at drive fremgangen for pløjefri dyrkning.

I de fleste af de definitioner, der kommer frem, er minimal jordforstyrrelse, grønne afgrøder eller plantedække året rundt og sædskifte grundelementer. Og det er netop de tre grundelementer indenfor pløjefri dyrkning.

– Det er faktisk fantastisk at se, hvordan erhvervet i det her tilfælde selv, driver udviklingen. Det pløjefri areal er ikke steget på grund af tilskud eller anden politisk påvirkning. Det er steget, fordi landmændene selv har valgt det, og det er dem, der har drevet udviklingen af systemet, siger Henrik Terp, der er sikker på, at udviklingen vil fortsætte.

– Vi kommer til at lære mange nye ting omkring biologiske virkemidler. Både dem vi kender i form af reduceret jordbearbejdning, snitning af halm og efterafgrøder, men også om jordens biologi, biostimulanter og grøngødning, siger han.

En dyrkningsform for mange
Henrik Terp peger på, at en af de helt store fordele ved den reducerede jordbearbejdning er, at det er et regenerativt værktøj, som kan bruges af mange. Det viser de nye tal fra Danmarks Statistik tydeligt.

– Og det er ekstremt vigtigt, for det viser, at vi her har et regenerativt værktøj, som for alvor kan bredes ud, så vi får en kæmpe klima-, natur- og miljøeffekt. Det her er ikke en niche for de få, og det er væsentligt, siger han.

Kilde: Statistikbanken.dk