De store mængder nedbør – omkring ca. 40 mm i hele landet – i starten af måneden og de vedvarende fugtige og lune forhold, gør at der fortsat vil være risiko for snegleangreb.
I sidste uge optalte vi i gennemsnit i 18 fælder; 20 nyklækkede snegle pr. m2! Vinterraps- marken som der blev optalt i, var ved såning behandlet med Sluxx HP med godt resultat, men det er nu nyklækkede snegle er på færde.
Det er især kornmarker, der ikke har nået et sikkert stadie på 4-5 blade, der kan være i fare. Sent såede marker og marker, der i forvejen har et lavt plantetal pga. tørre forhold omkring såning, er i en forhøjet risikogruppe.
Sådan foretager du marktjek for snegle nu
1. Optælling af granulater. 7 kg/ha Sluxx HP giver 60 granulater pr. m2. Det giver en indbyrdes afstand mellem granulaterne på ca. 12-13 cm. Hvis antallet er stærkt reduceret vidner det om snegleaktivitet.
2. Gnav i blade. Efterse kornplanterne for de karakteristisk flosne gnav i kanten af bladene.
3. Snegle i sneglefælder. Har man etableret nogle sneglefælder forskellige steder rundt omkring i marken, bør disse efterses nu i morgentimerne. Skadetærskel for bekæmpelse er 1-4 snegle på m2, alt afhængig af hvor stor planten er og om marken er tilstrækkelig etableret; plantetal og jævnhed. ECOstyle råder over nogle professionelle sneglefælder, som kan fås ved henvendelse til undertegnede.
4. Snegle. Det er altid en god ide efter nedbør at efterse marken for snegle, hvilket bør ske i morgentimerne eller skumringen om aftenen. Man kan forvente flest i områder af marken der støder op til skyggefulde områder og vådområder, mens der ofte er færrest i forageren, idet den er som regel, er mere kompakt end selve marken.
Holdbarhed af sneglegranulater: ECOstyle har ved AgroLab fået gennemfør simuleret regnvejrs test af de markedsførte produkter på det daske marked. 132 mm regn over en periode på 8 uger svarende til normalnedbøren i perioden medio August til medio Oktober, gav følgende resultat:
- Efter 10 dage (32 mm nedbør) blev der kun tabt 2 % Ferrifosfat i Sluxx HP.
- I hele perioden på 8 uger (132 mm nedbør) blev der kun tabt 7 % Ferrifosfat i Sluxx HP.
Disse resultater er stærkt signifikant bedre end andre produkter på markedet og bekræfter Sluxx HP´s meget stærke holdbarhed i det sene og våde efterår.


