Deltag i jordmonitering – og få mere viden om din jord

Flere end 100 FRDK-medlemmer har meldt deres jord til Aarhus Univsersitets nye jordmonterings-projekt. Du kan nå det endnu. Udover at hjælpe kollegaer og FRDK med at få mere data om pløjefri jord, udløser det også en gratis jordanalyse
Deltag i Aarhus Universitets jordmonitering og få mere viden om din jord

EU barsler med et nyt overvågningsprogram af jordens tilstand. For at imødekomme det krav leder professor Mogens Greve fra Aarhus Universitet efter endnu flere pløjefri arealer til indsamling af data.

Læs mere her: https://frdk.dk/professor-soeger-ploejefri-arealer-til-maaling-af-jordens-sundhedstilstand/

FRDK har siden november opfodret medlemmer til at melde deres arealer ind til projektet. Og det er der heldigvis rigtig mange, der har gjort. Flere end 100 FRDK medlemmer har meldt deres jord til.

Hvis forskerne kan påvise, at jorden er sundere dér, hvor den er dyrket uden plov, så gavner det i sidste ende de pløjefri landmænd.

Meld dine marker ind til jordmoniteringen her: https://arcg.is/8580K0


Viden om egen jord
Når man tilmelder sine marker, bliver man kontaktet forud for prøvetagningen, hvor det aftales, hvor mange prøver, der skal udtages, og hvornår.

Til slut får landmanden også selv resultaterne, og får dermed en god mulighed for at blive klogere på sin egen jord.


FRDK opfordrer til samarbejde
FRDK har i årevis efterlyst mere viden om reduceret jordbearbejdning og har ved talrige lejligheder opfordret forskerne til at se nærmere på de pløjefri systemer.

Formand Henrik Terp opfordrer derfor medlemmer til at melde deres arealer ind.

– Som pløjefri landmænd ved vi, hvor meget reduceret jordbearbejdning betyder for vores jord sundhed, struktur, farbarhed og vandledningsevne. I politiske drøftelser mangler vi tit videnskabelige data. Det får vi nu chancen for at få, siger formanden.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.