Danmarkspremiere på ny stubharve

I Väderstads program af stubharver udvides Cultus-serien med nye modeller i en HD-serie i 4 og 5 meters arbejdsbredde. Modellerne vil være tilgængelig til salg næste år, men på Dansk Markdemo får modellen ekstraordinært forpremiere og besøgende har mulighed for at se den nye Cultus HD 525 med 5 meters arbejdsbredde i aktion i jorden.

HD-modellerne er liftophængte udgaver, der bygger på den velkendte Cultus-model. En nyudviklet
HD-tand med kraftig fjederudløser og en udløserkraft på op til 680 kg sikrer at harven holder
dybden under alle forhold. Møder tanden en tung forhindring, eksempelvis en sten, er den
konstrueret til at gå helt fri af jorden for at passere forhindringen. Når den kommer ned i jorden
igen, returnerer den hurtigt til arbejdspositionen, som gør dybdepræcisionen ekstremt nøjagtig.
Jævne marker
For at opnå jævne marker er Cultus HD udstyret med et nyt automatisk justeringssystem Dynamic
Control, som sikrer at de roterende udjævnerdiske, altid arbejder i den optimale position i forhold til
harvens arbejdsdybde og deraf behov for nivellering. Dermed er der ikke længere behov for manuel
justering, selv når arbejdsdybden ændres fra helt øverlig til dyb.
Der tilbydes bredt udvalg af pakkere til alle jordtyper.

Ny CrossCutterdisk
Väderstads program af diskharver er til denne sæson udvidet med ny 7 meter, som er topmodellen i
XL-serien. Selv om det er første gang at CRXL725 vises i Danmark, er de første maskiner allerede
solgt til kunder.
Til bedrifter som har fokus på helt øverlig jordbearbejdning er det muligt at se en ny aggressiv
CrossCutter Disc arbejde på den nye Carrier XL725. CrossCutter Disc Aggressive har udskæringer
som det kendes fra Väderstads traditionelle disk-program. Udskæringer øger diskens
penetrationsevne i hård og stiv jord. Crosscutterdisk er kendetegnet ved at en takket form og kan
udføre fuld gennemskæring helt øverligt i 3-5 cm dybde.

Spirit i aktion
Udover harver kan besøgende også se såmaskinen Väderstad Spirit i aktion. Spirit tilbydes med de
unikke SeedEye sensorer som øger præcisionen på hver enkelt kvadratmeter i marken. Ved at
anvende SeedEye frøtælling indtastes antallet af frø, som ønskes i marken. Sensorerne registrerer og
justerer automatisk udsædsmængden under såningen, og indsåning er derfor ikke nødvendigt.
Väderstad udstiller på Dansk Markdemo i samarbejde med Semler Agro.

Del denne artikel

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.