Jeg hører af og til, at der er bekymringer om et stigende problem med kålbrok. Det er selvfølgelig, når der dyrkes raps i sædskiftet, at problemet opstår. Kålbrok er nok kendt af de fleste som en ødelæggende rodsvamp, der vokser på rapsrødder og opformeres på nærtbeslægtede arter som sennep og kål.

Symptomer er dårlig vækst, og graves en plante op, ses der store svulster på rødderne. Svulsterne ødelægger plantens rødder og deraf følger dårlig vækst.

Hvad fremmer kålbrok? Hyppig dyrkning af modtagelige afgrøder som raps, sennep og kål. Altså sædskiftet har stor betydning. Dyrk ikke raps oftere end hvert femte til sjette år. Kortest afstand på god lerjord.

Kålbrok trives bedst på fugtige arealer og ved lavt reaktionstal, hvorfor dræning og kalkning hæmmer problemet.

Pas på spildfrø
Splidfrø af modtagelige afgrøder er et problem, da de vil give et ringe sædskifte, hvis der er mange spildfrø flere år efter sidste år med raps.

Det er derfor nødvendigt at tænke i at få spildfrøene til at spire hurtigst muligt i høståret eller få spireevnen ødelagt. Derfor må der endelig ikke harves dybt efter høst af raps. Det er måske bedst at bruge en strigle til at sætte spiringen i gang. En harvning i maksimalt to centimeters dybde kan også være en mulighed. Raps efterlader i øvrigt en struktur i jorden, der gør dyb harvning unødvendig forud for vintersæd.

Problemet er spildfrø af raps
Kravet om efterafgrøder gør, at spildfrø af raps får lov at gro uhindret om efteråret, og derved fremmes kålbrokken. Det er spildfrø af raps, der giver problemet og ikke olieræddike som efterafgrøde.

Min oplevelse af at tjekke planter af både raps og olieræddike i marker, hvor der med sikkerhed er kålbrok, er, at undersøgelse af flere hundrede planter af både raps og olieræddike har vist ingen angreb på olieræddike og angreb på samtlige spildraps.