Honning- og humlebier og andre insekter er ikke bare kønne at se på, når de vimser rundt i og omkring marken. De er også en effektiv samarbejdspartner i planteavlen. Det viser forsøg på et engelsk landbrug.

Her har et øget antal af bier og andre insekter øget udbyttet. Sandsynligvis mest på grund af en bedre bestøvning. Mest i hestebønner, men også en smule i korn og raps. I korn og raps skyldes effekten sandsynligvis skadedyrsbekæmpelse fra det øgede antal løbebiller og andre rovinsekter.

Studiet blev gennemført på en 900 hektar konventionel engelsk gård på tung lerjord, hvor der blev dyrket hvede, raps og hestebønner med reduceret jordbearbejdning. Der blev etableret brakstriber i forbindelse med dyrkningsfladen, som tiltrak insekter, blandt andet bier.

50 procent mere i hestebønnerne
Studiet viste et stort merudbytte i hestebønner, men også merudbytte i hvede og raps. Dog ikke lige så stort som i hestebønnerne.

Der blev udtaget fra tre til otte procent af de marker, der indgik i forsøget. På det areal, der var tilbage, når det braklagte areal var trukket fra, var der i hestebønner 50 procent større udbytte.

Der var også lidt højere udbytter af hvede og raps, men ikke nok til at kompensere for det mindre dyrkningsareal.

Flere bier og andre insekter giver mere i kornvognen
Der blev omlagt fra tre til otte procent af markerne. Der, hvor der var omlagt otte procent, skete der en stor forøgelse i antallet af honning- og humlebier fra knap 150 til cirka 500 pr. hektar, og en markant forøgelse af antallet af løbebiller fra cirka 500 til knap 1.100 pr. hektar.

Og jo flere bier og løbebiller, der var, jo større blev udbyttet.

Der, hvor der var omlagt tre procent, steg udbyttet med 25 procent på hele arealet, hvor også udtagningen til brak er regnet med, og der hvor der var omlagt otte procent steg udbyttet med 35 procent på hele arealet.

Kræver tålmodighed
Studiet viste også, at man skal væbne sig med tålmodighed, hvis man vil have fuld effekt af den øgede biodiversitet.

Effekten kommer ikke det første år, man etablerer nye levesteder for insekter og fugle. Studiet viste, at effekten først kom efter fire år. Til gengæld blev effekten stærkere gennem de efterfølgende år.

Biologens bedste bud på en biodiversitets-blanding

Hvis man har tænkt på at udså noget i retning af Insektvold og Redeskjul her foråret, kan man prøve at blande en eller flere af kællingetand, lancetvejbred, rødkløver, lucerne og cikorie i, hvis man selv (eller naboen) har nogle frø. Hvis der er tale om større arealer, kan man købe frø hjem specifikt.

Hvis man skal vælge mellem arterne, er kællingetand den af disse urter, der understøtter flest bestøvere og planteædere, mens rødkløver har den længste blomstringsperiode.

Hvis man vil så en enårig eller toårig blomsterstribe, kan den med fordel sås langs en længerevarende ikke-dyrket stribe, gerne med langt græs, såsom en markvej, grøft, skrænt, læhegn eller lignende. Det vil give insekterne et sikkert sted at overvintre og et sted for humlebierne at bygge rede.