I mange marker findes der store fosforreserver i jorden. Alligevel opleves der ofte en langsom forårsstart, svag rodudvikling og symptomer på fosformangel. Det viser, at udfordringen i mange tilfælde ikke handler om mængden af fosfor, men om hvor tilgængeligt det er for planterne.

Med høsten bortføres der typisk mellem 20 og 30 kg fosfor pr. hektar i kornafgrøder og endnu mere i raps. Samtidig er fosfortilførslen i mange bedrifter begrænset, hvilket over tid kan føre til en negativ fosforbalance.

Langt størstedelen af fosforet i jorden er bundet i kemiske forbindelser med calcium, jern og aluminium og er derfor kun i meget begrænset omfang tilgængeligt for planterne. Det betyder, at selv marker med tilfredsstillende fosfortal kan vise tegn på fosformangel især tidligt i vækstsæsonen.

Øget biologisk aktivitet kan øge tilgængeligheden
Planternes fosforoptag foregår ikke på markniveau, men i rhizosfæren – den smalle zone omkring de aktive rødder. Her påvirker rodudskillelser og mikroorganismer de lokale forhold og kan midlertidigt gøre en del af den bundne fosfor tilgængelig.

Flere undersøgelser peger på, at en øget biologisk aktivitet i rhizosfæren kan forbedre fosforudnyttelsen særligt i de tidlige vækststadier, hvor fosfor er afgørende for rodudvikling og energiomsætning.

Bedre udnyttelse af jordens fosfor
I praksis arbejdes der derfor i stigende grad med biologiske løsninger, der understøtter mikroorganismernes aktivitet omkring rødderne. Et eksempel herpå er FosfixPlus, som ikke fungerer som fosforkilde, men anvendes med fokus på bedre udnyttelse af den fosfor, der allerede findes i jorden.

For at opnå effekt på det rette tidspunkt anvendes denne type løsninger typisk tidligt om foråret ved vækstsæsonens start. De kan som regel blandes med herbicider, hvilket gør anvendelsen praktisk uden behov for ekstra overkørsel.

Denne tilgang har været anvendt af danske planteavlere gennem flere år som en del af arbejdet med at optimere næringsstofudnyttelsen under de gældende fosforbegrænsninger.