Der er mest liv i biodynamisk jord. Det viser langvarige forsøg på lerjord med fem forskellige dyrkningssystemer i Schweiz.

Fakta om forsøget

Forsøget blev anlagt med 4 gentagelser og i 7-årige sædskifter. Alle dyrkningssystemer anvender pløjning og har samme jordbearbejdningsstrategi ved etablering af de samme afgrøder.

Dr. Martin Hartmann fra Department of Environmental System Science i Schweiz fremlagde forleden resultaterne på en konference, som Teknologisk Institut havde arrangeret med blandt andre FRDK som medarrangør.

Forskerne har analyseret jorden fra de forskellige dyrkningssystemer med fokus på forskellige parametre. Der er set på biomasse, hvor mange mikroorganismer, der er i jorden, om de er levende eller døde, diversitet og funktionalitet.

Resultatet viser tydeligt, at biomasse og aktivitet i højest i den biodynamiske jord.

I den økologiske og konventionelle er sundheden overvejende ens, mens den mineralsk gødede jord har signifikant lavest mikrobiel biomasse og enzymaktivitet.

Resultater af målt diversitet viser det samme.

Organisk gødning er vejen til sund jord
Tilførsel af organisk gødning er vigtig.  Det afspejler sig også i de fundne funktionaliteter. Organisk gødning giver større diversitet i jordens mikrobiom og flere mikroorganismer, som er involveret i omsætning af næringsstoffer end dyrkningssystemer uden husdyrgødning.

Mikrobiomet i mineralsk gødet jord er mere specialiseret i optag og udnyttelse af uorganisk gødning til cellulære processer. Således bliver mikrobiomet konkurrerende med afgrøden om tilgængelige næringsstoffer.

Biodynamisk landbrug opbygger kulstofindholdet
Kulstofindholdet er en vigtig indikator for sund jord – og vigtig i forhold til en klimaeffekt. Det blev ligeledes målt over tid i forsøget.

Resultatet viser, at dyrkningssystemer baseret på mineralsk gødning reducerer jordens kulstofindhold, mens tilførsel af husdyrgødning og biodynamisk dyrkning øger indholdet. Der gik 8 år inden første signifikant forskel blev målt – og efter 40 år var forskellen i jordens indhold, at den biodynamiske jord havde øget indholdet med 17 procent, mens den ugødede havde tabt 3 procent.

Ikke at forglemme, så giver et øget kulstofindhold en øget vandholdende evne.

Laveste udbytter i økologisk dyrkning
Der blev i gennemsnit registreret et udbyttetab på 15 procent i økologiske dyrkningssystemer. Det vurderes, at udbytteforskellen minimeres over tid som resultat af bedre robusthed ved klimaforandringer. Men afgrøderne responderer forskelligt på de forskellige dyrkningssystemer. Således er udbyttet ens for alle gødede systemer i sojabønner, mens økologiske dyrkningssystemer falder igennem i hvede og kartofler, som koster et udbyttetab på henholdsvis 20 og 32 procent.  

Veje mod en sundere jord

• Sædskifte
• Afgrøderester
• Skovlandbrug
• Afgrødedække hele året
• Reduceret jordpakning
• Reduceret jordbearbejdning
• Integreret gødsknings- og planteværnsstrategi
• Integreret jord-frugtbarhedsmanagement – Fokus på import af eksterne input som recirkulering, biochar og biologisk bekæmpelse

Kilde: Dr. Martin Hartmann fra Department of Environmental System Science, Schweiz