I forbindelse med CAP-reformen fra 2023 blev der indført en mulighed for at give øget tilskud til forskellige muligheder under bio-ordningen: biodiversitet og bæredygtighed.
Hvis du udlægger mere end de fire procent brak, der er krav om, vil du kunne få et tilskud på 2.740 kroner pr. hektar.
For ordningen vedrørende bestøverbrak har landbrugsstyrelsen besluttet at give et ekstra tilskud på 1.500 kroner pr. hektar. Formålet med dette er at forbedre fødegrundlaget for de bestøvende insekter.
Økonomien ser da ganske interessant ud. Udgiften er kun en såning – og måske endda kun hvert andet år – som en normal anden afgrøde, og udgift til udsæd ligger mellem 500 og 600 kroner pr. hektar. Der må ikke gødes og sprøjtes.
Tilskud er på 2.740 kroner plus 1.500 kroner, altså 4.240 kroner, uden at gøre andet end, hvad du plejer, nemlig at så.
Kontakt din planteavlskonsulent for at få ansøgt korrekt.
Høj kvalitet som altid
Som altid er der hos vores leverandør DLF lagt vægt på høj kvalitet i blandingen, og 10 ud af 11 arter i blandingen er på planteartslisten for bestøverbrak. Det betyder, at man får en større koncentration af de lovpligtige arter, der skal spire frem, for at marken bliver godkendt i en kontrol.
Bemærk, at der ikke er hverken græsser eller olieræddike i blandingen. Disse arter blandes ofte i for at billiggøre blandingen, men er ikke på listen over godkendte plantearter.
Vær opmærksom på, at græsser kan komme til at udgøre et ukrudtsproblem fremover.
Opbygger struktur og kulstof
Marker tilsået med bestøverbrakblandinger i 2023 og 2024 har vist imponerende opbygning af plantemateriale.
Derfor kan det være en interessant mulighed at tage denne blanding ind i afgrødevalget rundt i sædskiftet, særligt hvor der er brug for opbygning af struktur og kulstof.
God forfrugt
Da blandingerne, der kan bruges, indeholder arter, der ikke normalt indgår i markplanen vil bestøverbrakblandinger være en god forfrugt til for eksempel korn. Derved kan det være en afgrøde, der kører med rundt i sædskiftet.
Øger jordens sundhed
Andre fordele er, at du opbygger struktur i jorden og binder kulstof til gavn for din jords frugtbarhed. Kulstof er også hvad mikroberne i jorden lever af, og et godt mikroliv i jorden gavner afgrøden på overfladen. Navnet bestøverbrak henleder til, at blandingen skal bestå af mindst tre forskellige blomstrende arter til gavn for de bestøvende insekter. Desuden får du og dine omgivelser forskellige blomster at se på hen over sommeren
Hvis du synes, at tilskuddet er så godt, at du vil så mange hektar til, er der en grænse på 50 procent af dit omdrifts-areal.
Tag en seriøs overvejelse, og kontakt eventuelt din planteavlskonsulent for at høre, hvad der er muligt på din bedrift.
Find bestøver-brak-blandingerne her:
I ShopFRDK er der både 1-årig og 2-årige blandinger, der passer til formålet og indeholder de krævede plantearter:
Husk, at der er fri fragt ved bestillinger over 5.000 kroner
Der har været en prisstigning på 10 øre pr. kilo fra 90 øre til 1 krone. Fragt er altid mindst 165 kroner. Man kan helt undgå at betale fragt, hvis man bestiller for over 5.000 kroner.
Mangler man lidt for at nå op på 5.000 kroner, kan man for eksempel købe Bondens Blomsterblanding. En blanding til gavn for insekter og til glæde for forbipasserende.