19. maj 2022
16:00
Naturmødet
FRDK, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Biavlerforbund har fundet sammen om et fælles interesseområde, som de vil udforske på Naturmødet den 19. – 21. maj i Hirtshals.
De tre organisationer sætter fokus på, hvordan den biologiske mangfoldighed kan forbedres på landbrugsarealer, og hvordan den biologiske mangfoldighed kan forbedre landbrugsarealerne.
Det sker ved et debatevent torsdag den 19. maj klokken 16.00 – 16.45 på Danmarks Biavlerforenings stand nr. 36 i Skippergade.
Her byder de tre værter på forskellige oplevelser af, hvad landbruget, bierne og jægerne kan bidrage med, når de arbejder sammen. Og de lægger efter korte oplæg op til debat med tilhørerne.
Oplægsholderne er CA-landmand Michael Bundgaard, FRDK, chefkonsulent Natur- og Vildtpleje samt Landbrug, Jakob Bergmann Nielsen, Danmarks Jægerforbund, og sekretariatsleder Rune Havgaard Sørensen, Danmarks Biavlerforening.
Læs mere om Naturmødet HER