Når man skal til at så efterafgrøder, er spørgsmålet ofte, om man skal så for eksempel olieræddike i renbestand, eller om man skal så en artsblanding, og hvor divers en blanding, man i så fald skal så.

Et tysk studie kiggede på rodbiomassen af fire forskellige arter af efterafgrøder, både i renbestand og i blanding.

De fire arter var gul sennep, honningurt, alexandrinerkløver og purhavre. Forsøget kørte over to år (2015 og 2016) på to forskellige steder. Et i Nordtyskland (Assendorf syd for Bremen) og et i Sydtyskland (Triesdorf sydøst for Nürnberg). I tre ud af fire tilfælde gav efterafgrødeblandingen en større rodmasse end enkeltarterne.

Et senere studie (2021 og 2022), også ved Assendorf og Triesdorf, kiggede på forskellige kombinationer af olieræddike, honningurt, alexandrinerkløver og purhavre. Her gav kombination af to arter i gennemsnit 29 procent højere biomasse over jorden sammenlignet med arterne i renbestand, mens kombination af tre arter gav 45 procent større biomasse over jorden.

Dette var på trods af, at blandingerne på tværs af forsøgene ikke gav meget bedre resultater end den bedste enkeltart det sted det år.

Men enkeltarterne gav stærkt varierende mængder af biomasse. Alexandrinerkløver gav 0-1,4 ton pr. hektar, olieræddike 0,4-1,6 ton pr. hektar, honningurt 0,6-2,3 ton pr. hektar og purhavre 0,2-2,5 ton pr. hektar.

Bedste enkeltart gav 1-2,5 ton pr. hektar for det sted det år.

Da man ikke kan vide på forhånd, hvilken enkeltart der vil klare sig bedst, giver en blanding af flere arter en mere sikker efterafgrøde.