Der florerer mange myter om pløjefri dyrkning. Man drukner i græsukrudt, man kan ikke dyrke græsfrø, kemiforbruget eksploderer, udbytterne falder og andre spændende fortællinger.

Trods alle historierne dyrkes næsten en tredjedel af Danmarks landbrugsareal i dag uden plov med succes.

En myte, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) oftere og oftere møder, er, at lige netop den jord, den enkelte landmand driver, ikke kan dyrkes pløjefrit.

Men erfaringer og forskning viser, at det er muligt at dyrke uden plov, når metoden tilpasses den enkelte jordtype og driftsform.

Ploven er skyld i at jorden skal pløjes
Overordnet set kan man sige, at årsagen til, at jorden skal pløjes, er, at den pløjes. Ploven starter en afhængighed af ploven.

– Våde jorde om foråret kan opleves som svære at arbejde med uden plov. Men det skyldes ofte, at pløjning har fjernet de naturlige drængange, at der er vandstandsende lag, eller dræningen bare er uacceptabel eller ikke til stede. I det pløjefri system kræver det tålmodighed og korrekt timing at undgå at køre på jorden, før den er tør nok. Derfor går god dræning og pløjefri dyrkning hånd i hånd, fordi man ikke kan pløje sin jord tør, siger Jens B. Kristensen, der er afdelingsleder for salgsafgrøder hos SAGRO og FRDK PløjefriRådgiver.

Man skal se pløjning som en disciplin, der nulstiller jorden og starter forfra, mens det pløjefri system bygger jorden op år efter år.

– Det, som er plovens fordel, er også dens ulempe, og sådan er det med alle dyrkningssystemer. Ploven er et velkendt og effektivt redskab, som giver en følelse af kontrol og sikkerhed ved et nulstillet såbed. Dette er super effektivt under vanskelige forhold, siger han.

Pløjefri dyrkning giver en bedre jordstruktur
Pløjefri dyrkning er ikke alene at undlade at bearbejde jorden. Det er også at tilføre jorden organisk materiale, for eksempel ved at lade halmen blive i marken, og forbedre jordstrukturen ved konsekvent at dyrke efterafgrøder.

Det tager nogle år, måske tre til fire år, men når de naturlige drængange er etableret og humusindholdet øget, så får jorden en meget bedre evne til at fordele og holde på vandet.

– Jorden bliver mere fast og bearbejdelig, og den bliver ikke som en suppe, hvis den er våd, forklarer Jens Kristensen.

Derfor vil nogle opleve, at deres jord skal pløjes, fordi den er våd for sent om foråret.

– Men det skal også siges, at man i det pløjefri system skal vente, når kollegaerne går i gang i foråret. Det handler om timing. Om ikke at køre på jorden, før den er tør nok, siger han.

Noget sandjord skal bearbejdes
Amerikanske pionerer indenfor pløjefri dyrkning begyndte på systemet, fordi deres jord blæste væk. På sandjord er en af de største fordele, at jorden ikke længere blæser væk. Den skyller heller ikke væk.

– Med pløjefri dyrkning bliver jorden meget bedre til at blive hjemme og hverken skylle eller blæse væk, siger Jens B. Kristensen.

På nogle sandtyper er man dog nødt til at bearbejde jorden.

– De grovsandede jordtyper har en beskaffenhed, som gør, at de kan bankes sammen til det rene beton. Ikke engang reduceret jordbearbejdning med tilførsel af organisk materiale og dyrkning af efterafgrøder kan sikre, at jorden ikke pakker sammen. Det skyldes, at netop den type har en ringe evne til at binde humuspartiklerne, fortæller Jens B. Kristensen.

Derfor skal den type jorder ofte løsnes.

– Men det kan jo gøres med en harve. Det behøver ikke være en plov, siger han.

Lerjord
Lerjord derimod har en langt bedre evne til at binde humuspartikler. Det er derfor en jordtype, som i rigt omfang kvitterer for pløjefri dyrkning.

Det fandt pionerer i England ud af, hvor reduceret jordbearbejdning i dag er meget udbredt.

– Efter flere års anvendelse af pløjefri dyrkning vil lerjordens struktur forbedres markant, hvilket gør den lettere at bearbejde og mere smuldrende. Dette reducerer behovet for gentagne jordbearbejdningsoperationer og mindsker risikoen for dannelse og op-pløjning af store jordknolde. siger Jens B. Kristensen.

Man vil også få en mere ensartet overflade og undgå bare bakketoppe og lavninger, og ligesom ved sandjorden bliver erosion et langt mindre problem. På lerjord vil man især ikke have så stor risiko for vanderosion.

Mennesket bag metoden
Succes med pløjefri dyrkning afhænger i høj grad af den, der driver jorden.

Erfaring, indstilling og vilje til at lære nyt spiller en afgørende rolle. Som planteavlskonsulent Niels Holmgaard udtrykker det:

– Hvis ikke manden er indstillet på det pløjefri system, og hvis han mener, at jorden skal pløjes, fordi det pløjefri system aldrig vil lykkes, så kommer det ikke til at fungere.