En række forsøg ved Aarhus Universitet i årene 2019-2024 har kigget på kvælstofoptagelse i efterafgrøder i forhold til såtidspunkt.

Forsøgene blev gennemført ved Foulum (JB4), Havris (JB1, ca. 15 km nord for Foulum) og Flakkebjerg (JB6). Der blev lavet forsøg på tre forskellige arter af efterafgrøder: olieræddike, havre og honningurt. Såtidspunktet varierede fra 9. august til 7. september.

Efterafgrøderne mister 0,5 kilo kvælstof pr. dag efter høst
Kvælstofoptaget blev målt i plantemassen over jorden, og her var kvælstofoptaget 0,5 kilo kvælstof pr. hektar mindre for hver dag der gik, før efterafgrøderne blev sået, så forskellen mellem at så 10. august og 20. august var 5 kilo kvælstof. Selvom de forskellige efterafgrødearter, der indgik i forsøget, ikke havde samme kvælstofoptag (kvælstofoptaget for olieræddike var mellem 6 og 7 kilo højere end for honningurt og havre), var reduktion i kilo kvælstof pr. hektar den samme for hver dag for de forskellige afgrødetyper.

Plantemassen under jorden tilbageholder også kvæstof
Hvis man er interesseret i efterafgrødernes totale kvælstofoptagelse, skal man også kigge på plantemassen under jorden. Det blev der ikke målt direkte på i forsøgene, men i alt tilbageholdt efterafgrøderne 0,87 kilo pr. hektar for hver dag tidligere, de blev sået.

Så den totale forskel mellem at så 10. august og 20. august, målt i hvor meget kvælstof der potentielt er tilgængelig for næste års afgrøde, er 8,7 kilo kvælstof pr. hektar baseret på det her forsøg.